Igår havde jeg en utrolig hyggelig onsdag aften...
Søren er i øjeblikket meget væk i hverdagene pga. arbejde,
han kan flere uger om måneden, være væk fra mandag- fredag
og det var derfor dejligt at vi kunne bruge lidt tid sammen,
på en helt almindelig onsdag!
Da vi flyttede til Ørestaden for små 3 måneder siden,
så vi et opslag om, at der den 27. nov på Ørestaden bibliotek
ville være et arrangement "Kender du typen - Ørestaden special"
- med livssekspert Christian Grau.
Vi skyndte os dengang at købe billetter
og igår kom så dagen.
Det var virkelig et godt arrangement og det
var sjovt at høre om de kommende trends og tendenser
både indenfor mode, livsstil og boliginteriør OG særligt sjovt
at høre om hvilke typer der egentlig bor i
Ørestaden;
//"Vi" har lange uddannelser, er meget karriererminded,
er primært mellem 30-60 år og har god økonomi.
"Vi" har typisk et barn eller prøver at få børn og
"vi" har et stort behov for design og sætter pris på naturen
Slutteligt er "vi" den sundeste bydel i København set i forhold til
gennemsnittet pr. indbygger (kost og motion) //
Det var meget sjovt at høre, især fordi Ørestaden (særligt Ørestaden City)
er en helt ny bydel og for bare 10-15 år siden var her ingen ting
foruden store åbne marker...
Vi er virkelig glade for at bo herude og selvom jeg var utrolig
glad for at bo på Strandboulevarden, på Østerbro - så
har vi 100 p fundet det rette sted!
Vi bor kun 6 km fra Kongens Nytorv /Nyhavn og
hvis man en aften herude mangler lidt "sjæl", så kan man nøjes med at cykle 3 km
- så er man henne på Christianshavn...
Vi har 150 meter hen til Skandinaviens største shoppingcenter,
og hvis vi bliver sultne, er der i Fields over 20 forskellige spisesteder ;)
Infrastrukturen er perfekt: Metroen og bussen stopper lige ved døren og tager ingen tid at komme rundt i resten af København. Derudover er der Ørestaden station, hvor man kan komme direkte til Sverige eller hjem til Odense og der kun 2 min til motorvejen. Vi ligger kun 10 min fra Kastrup og 29 min fra Malmø. Vi har nye lækre moderne boliger, masser af vand, dejlig natur,
sjove musikøer og lækker frisk luft.
Her er faktisk ret fantastisk ;)
(i hvert fald for os)
Ha´ en skøn dag derude :D
- knus fra Ørestaden!