Et ægte juleeventyr
Julen er en af de højtider, som er forbundet med flest traditioner og ritualer mm. - og hjemme hos os, er det ingen undtagelse :)
Udsigt fra mine forældres køkkenvindue / forhave
Mine søde forældre <3
I traditionens tro - holder jeg jul hjemme hos mine forældre i Tommerup (lidt uden for Odense). Jeg har aldrig holdt jul andre steder og på den måde betyder traditionerne som mine forældre har bygget op omkring julen, utrolig meget for mig.
De bor lige og op ned af en smuk skov
Med masser af grantræer
TRADITIONERNE i store træk:
Omkring d. 21-22 fælder vi sammen juletræet fra en skov (som er en del af deres have) - juletræet er altid min. 4 meter højt
I løbet af d. 23 december pynter vi sammen det store juletræ og lægger til sidst alle gaverne under træet.
Julemorgen står på lækker morgenmad og hyggelig julemusik. Efter morgenmaden starter min far med at forberede al julemaden...
Hele juledag er huset fyldt med skønne mennesker - lige fra om morgenstunden ringer det på døren. Det er virkelig hyggeligt at mine forældre altid har haft deres dør åben og på den måde skabt en tradition hvor folk kommer forbi fra nær og fjern - og får lækker hjemmelavet marcipan og andet godt ;)
I år overvejer jeg at tage et smut forbi Broholm kirke...
I år overvejer jeg at tage et smut forbi Broholm kirke...
Juleaften
I løbet af juledag dækker vi bordet. Det svinger fra år til år - hvilken dug mm. vi ønsker at dække op med, men glassene og bestikket er altid det samme. Vi slutter borddækningen af med at hænger nissehuer på hver stol (huer der er mange år gamle ) Vi tager dem aldrig på, men de skal bare være dér ;) Derudover har vi også altid bordkort....
Vi starter omkring kl. 18.00 med julemaden som består af gås (ikke flæskesteg eller and) kun gås. Det smager SÅ fantastisk, det smelter helt på tungen. Tilbehøret består af brunede kartofler, almindelig kartofler, rødkål, brun sovs etc.
Vi slutter af med risalamande og mandelgave
Efter al julemaden - går min far og jeg ud og tænder alle lysene på træet, i mens de andre ser på det. Det har vi gjort siden jeg var helt lille og det er virkelig hyggeligt ;)
Det er ikke altid let at få tændt alle de lys, når træet er så højt
Når alle lysene på træet er tændt, samles vi alle rundt om træet
Dernæst går vi rundt og juletræet og synger et par sange. Ingen af os prængene sangstemmer, så vi springer lettere elegant over denne del. MEN vi slutter altid af med "Nu det jul igen..." - her løber vi helt uhæmmet hurtigt rundt om træet, skiftevis i forskellig retninger. Vi er altid ved at få brændt håret af eller ved at vælte over alle gaverne, men vi får altid grinet en hel masse...-
Dernæst står den på åbning af julegaverne....
Dem der slår en sekser
- skal ud og hente en gave under træet til en anden i selskabet.
Efter at alle gaverne er åbnet - spiller vi pakkespil
(dette foregår ofte omkring midnat og er en perfekt afslutning på en skøn aften)
Min aften slutter af med et julekys fra manden. Vi har aldrig holdt jul sammen - da vi har valgt at holde jul hver for sig, så længe vi ikke har børn sammen. Tilgengæld skiftes vi til, at komme hjem til hinanden (efter endt arrangement) hvilket ofte bliver efter midnat. MEN det er den mest perfekte afslutning på juleaften!!!
Dagene efter juleaften er også fyldt med traditioner...
1. juledag er der altid julefrokost på min fars side af familien, enten hos min søde farmor, far og mor eller hos min faster...
2. juledag holder min mors side af familien julefrokost - så disse dage er også hellige ;)
"Har I også en masse traditioner forbundet med juleaften?"
HA´ NOGLE DEJLIGE JULEDAGE OG EN RIGTIG SKØN JULEAFTEN!
Glædelig jul allesammen <3
(NB: Julekonkurrencen er rykket til d. 30 dec)
- så husk at du stadig kan gå ind og stemme på hvor mange pebernødder der er i krukken - måske bliver det dig der bliver den heldige vinder ;)
JULEKRAM FRA KATRINE
Ingen kommentarer:
Send en kommentar