mandag den 24. februar 2014

FAMILY TIME



Manden og jeg kørte fra Djævleøen og mod det fynske, tidligt lørdag morgen.
Det meste af lørdagen tilbragte vi sammen med min søde svigerfamilie <3
 Først hyggede vi sammen med Sørens far og Randi - og Sørens søster Stina som også var taget fra København til Fyn... - og lørdag aften tog vi ind til Odense, for at fejre Sørens søster Joy´s fødselsdag, med det lækreste mad og masser af hygge. Det var virkelig en skøn lørdag og vi kom først i seng ved en 1-2 tiden!


Søndag stod så på hygge med min familie, i selskab med min brormand, svigerinde,  lille nevø (som fylder 1 år imorgen) og min bedårende niece. Vi havde ikke set dem siden 2. juledag, så det var virkelig skønt at få hygget med dem alle 4!



Søndag aften spiste vi aftensmad sammen med min forældre hjemme i Tommerup. De var lige kommet hjem fra sommerhuset (dét på Langeland) og var i et dejligt søndagshumør. Vi hyggede med lækkert mad, stearinlys, ild i pejsen og lidt cozy musik. Efter maden kørte Søren så på hotel i Aabenraa, hvor han skal overnatte de næste par dage - og jeg bliver derfor hos mine forældre indtil på tirsdag :D

I morges blev jeg vækket af min mormors søde stemme i telefonen. Vi havde nemlig en morgenmads date. Min mormor bor i samme by som mine forældre, så det er helt perfekt at vi kunne hygge, som vi plejede at gøre, da jeg var yngre. 


 

  Formiddagen bruger jeg nu på, at nyde solen ude i mine forældres udestue, med diverse magasiner (både min mor, mormor og farmor er storforbrugere af magasiner, så der er en hel stak jeg skal nå igennem inden tirsdag) 
:)

... senere idag kommer min søde farmor til aftensmad og vi skal tilmed have min livret (fiskeretten fra Skagen  - Walewska) Mums! 

Så min forlænget weekend, bliver brugt på lidt
FAMILY TIME i det fynske ;) 

* Ha´ en skøn solskinsdag derude *





2 kommentarer:

  1. De er godt nok lækre de unger, lyder skønt med familiehygge!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne ;) Ja, de er bare nogle skønne lækre unger og fantastisk med familiehygge :D

      Slet