Fastelavn er mit navn

Idag er det FASTELAVNSSØNDAG og i den anledning har jeg fået denne skønne creme af mine forældre. Som I nok ved, er jeg helt pjattet med BEAUTÈ PACIFIQUE og denne super3booster er en af mine absolutte  yndlingsprodukter! 

Nu er det jo mange år siden, at jeg har fået "fastelavnsgaver" ;) - men fordi jeg var på forlænget weekend hos dem (her i sidste weekend), så forkælede de mig lidt ekstra! Ikke dårligt at fastelavnsriset er blevet skiftet ud med beauty produkter :P 

Cremen kan virkelig anbefales, da den består af 3 aktive a-vitaminer som virkelig gør en forskel for huden. Læs eventuelt om den her. Den kan købes mange steder (Magasin, Matas, Helsesam etc.) og koster 575 kr. 

HA´ EN SKØN DEJLIG FASTELAVNS-SØNDAG 

PSST! 

Ved du godt hvorfor vi holder Fastelavn?

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før Reformationen. I den katolske tid, var fastelavn indgangen til den 40 dages lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alt det der ville blive forbudt under fasten, så var fastelavnen også en "ventiltradition". En periode, hvor verden blev vendt på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gjaldt.  

Forberedelse til Påsken

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til Påsken. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I de syd-europæiske lande kaldes fastelavn for karneval. Èn af tolkningerne er at "Carne vale" kunne betyde "Farvel kød!".Før Reformationen i 1536, var fastetidens mad ofte groft brød, fisk og lignende da pengene var små - men lige før fasten brugte man så ekstra med penge på mad, og købte lækkert fint brød, kød og fede sager. Efter Reformationen blev fasten i katolsk forstand, afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som en folkelig skik.

Fastelavnsris

Hvorfor har vi fastelavnsris, og hvordan har riset og dets betydning set ud førhen?

Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Den mere alvorlige side af sagen er, at særligt fromme folk endnu efter Reformationen - kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var - rent fysisk - at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af 1800-tallet begyndte man så at pynte fastelavnsrisene med, fx papirsblomster, katte, storke etc. og idag er fastelavnsris heldigvis noget man giver til børn som en gave, fyldt med slik og pynt! :)

Katten af tønden' foregik til hest

Fysisk hårde konkurrencer og kampe var en fast del af fastelavnsfesten.

Kamplege var almindelige på landet. Styrke var prestigefyldt, fordi man havde en hverdag, hvor der var brug for at have kræfter.

Nogle af legene foregik til hest og lignede middelalderlige ridderlege. Det gælder blandt andet dysten om, at 'slå katten af tønden'.

Hver gård stillede med en rytter og en hest, som repræsenterede gården. Rytterne skulle så slå efter tur på en tønde med en kølle, indtil der gik hul på tønden, og katten stak i rend. Hvis den da ikke var blevet lemlæstet i tønden inden da.

Man brugte en levende kat, fordi man syntes, det var sjovt, og fordi at katten

blev set som heksens følgesvend, og at den blev set som et symbol på det onde, fordi det var et dyr, som det var vanskeligt at få magt over.

Kattekongen blev fritaget for at betale skat

Slaget, som fik katten til at tumle ud af tønden, var (som i dag) afgørende for, hvem der blev kattekonge. I gamle dage var der dog mere på spil end en glitrende papkrone fra en legetøjsbutik - 

Kattekongen blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år. Det vil sige, at gårdmanden, som rytteren repræsenterede, blev fritaget for at betale skat.

God fornøjelse derude ;)