søndag den 11. november 2012

GØR-DET-SELV Julekranse 2012




Søndagen står i GØR-DET-SELV tegnet ;) 
Idag skal min kære mor og jeg, lave en masse (pre)-julehygge. Hvert år planlægger vi op til flere hele dage, hvor det kun handler om at hygge og komme i julestemning. Vi har begge kreative sider, som vi nyder at få luftet i julemånederne. Vi er blandt andet vilde med at binde diverse kranse og i år bliver ingen undtagelse. Hvert år binder vi blandt andet to store flotte adventskranse af enebær. Den ene er en adventskrans til mine forældre og den anden er en adventskrans til Søren og jeg. Kransene skal være store, da der skal kunne sidde en masse lyseholdere på. Min mor har op til 32 lyseholder på sin og min har ca. 16. Vi har begge en masse Georg Jensen lyseholdere, hvilket virkelig ser fint ud på sådan en type krans.

Den kommende tid vil der på bloggen komme en hel del GØR-DET-SELV indlæg med udgangspunkt i julen. Det er blandt andet et af de indlæg I har efterspurgt.....- så det skal I nok få ;) 



En lille guide til at binde kranse

Det skal du bruge:

1 eller flere forskellig størrelse halmkranse eller pilegrene

• Masser af ståltråd (gerne det grønne) eller naturtråd
• Indsamlede naturmaterialer (bær, kogler, små paradisæbler, mos, gran, hypen)

Sådan gør du:
Du kan hurtigt forme en krans af pilegrene eller lidt halm - eller købe en i dit lokale supermarked.
• Du kan bl.a. beklæde kransen med mos som base. Mosset lægges på halmkransen i et jævnt lag og omvikles med ståltråd. Vil du bruge andre materialer som bund, eks. gran eller min yndlings materiale enebær  - så sørg for at klippe ensartede bundter på ca. 5 cm (afhængig af kransens str.) Læg de små buketter i samme retning, og sørg for at binde tæt - for at give kransen et ensartet udseende.
• Dekorer evt. kransen med naturens egne materialer, bind dem på kransen ved at omvikle stramt med ståltråd eller brug små tandstikker til større ting som æbler, kvæder, hyben m.m.

                              Se med på bloggen i løbet af ugen
- hvor jeg vil blogge om alt det vi fik kreeret idag ;)

RIGTIG DEJLIG SØNDAG TIL ALLE 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar