onsdag den 7. november 2012

JULEN banker på - inspiration fra IKEA



Vi kan ikke komme uden om det, julen banker på døren og der er nu under en måned til at vi træder ind i december. Her på bloggen skal jeg nok prøve at holde lidt igen med juleinspiration, før vi når december – men det kan godt være lidt svært for mig ;) 

Jeg har allerede købt de første julegaver og jeg er så småt ved at lade op til december måned. En af årsagerne til at jeg begynder at købe gaver så tidligt, er blandt andet fordi at jeg står for næsten al gaveindkøb i familien. Herunder blandt andet for mine forældre – fra dem til hele familien som blandt andet omfatter gaver til mine 6 kusiner, 2 fætre, 3 bedste forældre og deres partnere, onkler, tanter, min bror, svigerinde, niece, kæreste etc. Derudover står jeg for al gaveindkøb for min farmor (til min far, mor, kæreste, bror, svigerinde, niece) og så står jeg delvis for min mormors gaver til de nærmeste. Jeg køber også de fleste gaver for min kæreste til hans familie (og fra min familie til ham). Endvidere laver jeg hvert år en kæmpe julekalender til mine forældre. Dette indbefatter ofte op til 48 pakker, da de får en pakke hver - hver eneste dag i december. OG så står jeg selvfølgelig også for alle mine egne julegaver til hele familien ;) 

Så bliver det hele heller ikke bedre af, at jeg lidt af en perfektionistisk. Jeg kan finde på at bytte indkøbte gaver op til flere gange, hvis jeg er i tvivl om det er dét helt rigtige..- og hvis gavepapiret er grimt eller upassende, så pakker jeg også gaverne om ;) SÅ jeg bliver nødt til at starte tidligt hver år. 

MEN jeg elsker det!!!!! - det er en stor del af julehyggen...- og jeg er efterhånden rutineret, da jeg har gjort det i en del år nu ;) 

Dagens indlæg omhandler juleinspiration fra IKEA. Jeg faldt over deres julesortiment, da jeg var et smut forbi deres hjemmeside igår. Noget er mere pænt end andet - men jeg er særligt vild med deres muligheder for gaveindpakning. Deres sortiment af gaveposer er specielt interessant ;) 































Jeg håber at det har gjort jer lidt mere klar til, at julen for alvor nærmer sig ;)

Rigtig dejlig onsdag til jer alle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar