fredag den 27. september 2013

DIY Projekt // Vitrineskab og spisebord


God morgen derude ;)

Jeg har længe været "forelsket" i et vitrineskab fra 
House Doctor,
men da det koster 10.000 kr. 

- har jeg måtte finde på andre alternativer!

 Derfor har jeg ledt på dba i 1,5 års tid,
og for 4 måneder siden, fandt jeg så et skønt
vitrineskab i Randers. 
Udover vitrineskabet, solgte vedkommende også 
et flot gammelt spisebord. 

Begge møbler
trængte virkelig til en kærlig hånd,
hvilket også afspejler sig i prisen.
Jeg fik nemlig forhandlet mig frem til
en pris, på KUN 2.500 kr.  :D

Møblerne blev leveret til min mormors kæreste
Jørgen, som bor i Randers. Her har de stået
i omkring 4 måneder og i sidste uge, tog Søren
og jeg op og hentede dem....



Dernæst gik min mor og jeg, 
igang med at sætte møblerne i stand!

De var begge i en mindre pæn brunlig træfarve...

Jeg købte derfor 1 bøtte Dyrup træ & metal
glans 90 - baseret på terpentin
Pris 0,75 lit. for 250 kr. 


 Jeg købte en bøtte tredobbelt salmiakspiritus 
i stedet for grundrens  


Derudover købte jeg tre forskellige typer pensler,
i en god kvalitet, da jeg ikke gad at de fældede for meget.

Vi gik først i gang med at slibe møblerne med sandpapir,
for at være sikker på, at malingen ville binde ordentligt. 

Dernæst rensede vi dem godt, med 
tredobbelt salmiakspiritus


Vi endte med at give bordet og skabet
2 gange med den sorte farve...

 ....og den hvide maling til lågerne og
indvendigt i skabet, fik 5-6 gange.

Skabet var ikke helt tørt da vi fik 
det fragtet over til djælveøen, så det
stod 2 dage og tørrede på et tæppe.

 Bordet var heller ikke helt tørt, så det
lå også til tørre på gulvet (på et tæppe)




.... resultatet blev følgende:


Bordet blev super super fint,
men det passede desværre ikke i længden,
hverken som spisebord eller skrivebord
(så nu har mine forældre købt det ned til
sommerhuset på Langeland)




Vitrineskabet blev SÅ flot!
Nu skal jeg bare på jagt efter fine
 porcelænsgreb....

I alt kostede vitrineskabet og spisebordet,
omkring 3.000 kr. 
(2.500 for møblerne + 500kr. for maling,pensler og sandpapir)

Hvad synes I? ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar