Her den anden dag, fik jeg en mail, med en sød
opfordring om, at lave et par indlæg som omhandlede
gode råd til indretning - når man står
og skal flytte hjemmefra...
_______________
Jeg flyttede selv hjemmefra i en meget tidlig alder, og
jeg kunne selv godt have brugt et par gode råd og tips.
Så... derfor har jeg valgt at lave to indlæg
,der omhandler det at flytte hjemmefra...
Dét første indlæg omhandler min første lejlighed
og hvilke møbler jeg valgte den gang...
Jeg ved at mange flytter i en 1-værelses, så dette
har jeg selvfølgelig også taget højde for.
Jeg flyttede selv i en to-værelseslejlighed,
med min, dengang, bedste veninde.
Vi havde siden vi var helt små, talt om at flytte sammen
så det gjorde vi da vi startede i gymnasiet.
Her havde vi et værelse hver og da jeg havde det største værelse
havde jeg både spisestue/opholdsstue og soveværelse i ét rum.
Det fungerede virkelig godt,
så jeg har valgt at lave en tegning over rummet:
Selvom jeg boede på meget få kvadratmeter,
fungerede det virkelig fint!
Jeg havde ikke en masse penge til designermøbler,
da jeg flyttede hjemmefra
- så jeg var nødsaget til at være lidt kreativ.
Jeg havde f.eks. fået to arkivskabe, som min fars gamle
arbejde alligevel ville smide ud. De var i metal og passede fint
til den stil jeg havde...
De var meget rummelige og var helt perfekte!
Spisebordet fandt jeg på tilbud i Idémøbler
og jeg gav samlet set kun 1.000 kr.
Derudover købte jeg et PS skab fra IKEA
og her havde jeg min printer og alle mine skolesager i.
Mit største issue var at have en seng, som også skulle
fungere som opholdsplads/sofa.
Derfor besluttede jeg mig for at få skåret en skummadras
i målene 2 x 2 meter. Det kostede omkring 1.600 kr, da jeg
ikke ville gå på kompromis med komforten.
Dernæst skaffede jeg 4 Europaller, jeg tror de dengang
kostede omkring 50 kr. stk. Jeg lod dem være ubehandlet, så de
fik et råt look. Slutteligt købte jeg nogle store
rygpuder med målene 1,30 x 1,20 (i JYSK)
og noget hørstof i Stof2000 til omkring 300 kr.
og fik min søde mor til at sy;)
For at have plads til alt mit tøj, havde jeg købt to
tøjstativer i IKEA, og skohylder i zink...
...og for at skærme af fra soveafdelingen /til spiseafdelingen
købte jeg en rumdeler
Selvom det er omkring 8 år siden at jeg flyttede hjemmefra,
og de fleste af møblerne ikke er noget jeg ville
vælge idag, så kan jeg stadigvæk blive inspireret af
den funktionalitet min første lejlighed havde og hvis man
kun har 1 rum og ikke har så mange penge,
så er det altså med at tænke kreativt og lidt
ud af boksen.
Jeg nød også at have min lille altan, jeg fyldte den
op med et hav af blomster, da det var lidt af en omvæltning at gå fra
at bo på "landet" ved en skov, til at flytte ind midt i Odense.
Så mit første råd til jer der skal til at indrette,
inden I vælger en masse møbler, så tænk over
at de gerne må have flere funktioner OG
husk at selvom man gerne vil flytte ind i sin drømmebolig
- så tager det altså tid (og penge) at finde sin stil.
Først efter det 10 sted jeg bor, har jeg endelig fundet plads
og råd til, at udleve mine "bolig-fantasier" ;) :P
//og jeg glæder mig da også til, at jeg engang kommer
til at eje et nybygget hus - hvor jeg kan bestemme ned til mindste
detalje, men hver ting til sin tid ;)
________
Næste indlæg vil tage udgangspunkt i, hvilket
interiør (musthaves) jeg vil anbefale til:
Køkkenet, badeværelset, soveværelset og stuen
- når man står og skal flytte hjemmefra!
Håber at vi læses ved ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar