onsdag den 1. januar 2014

Nytårstalen 2013/2014

Kære læsere...

GODT NYTÅR!! 

Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år?


Året 2013 bød på masser af nye oplevelser .....- det er nu blevet tid til at se tilbage på det forgangne år...

Starten af 2013 handlede min hverdag mest om skolen i Herning og tiden gik med at få lavet de mange opgaver, der var på 6 semester på mit studie. Januar, februar,marts var nogle hektiske måneder i Herning og det var svært at undvære Søren, som boede hjemme i Odense og de fleste weekender blev derfor brugt på at pendle mellem Jylland og Fyn. 

I april,maj,juni flyttede jeg fra min 2 værelses lejlighed i Herning - over til København, nærmere bestemt Strandboulevarden på Østerbro - sammen med min TEKO veninde Line. Dette gjorde jeg i forbindelse med at jeg skulle starte på mit praktikforløb, på Instituttet for Fremtidsforskning i København. Her delte Line og jeg en lækker lejlighed, sammen med en sød familie på 4. Det var nogle helt igennem specielle måneder og de vil altid være med mig. I juni flyttede jeg fra København og hjem til min kæreste Søren på Vesterbro, i hans lille 2-værelses lejlighed.

I sommers tilbragte jeg de fleste timer i mine forældres skønne sommerhus på Nord Langeland, som er beliggende i anden række ned til vandet. Her nød jeg den varme danske sommer og vi fik både badet, grillet, gået ture og jeg fik udarbejdet min praktikopgave, som skulle afleveres lige efter ferien. Jeg nåede dog også at have et lidt uheldigt styrt, ned af trapperne i Inspiration, og jeg døjer stadig med to dumme knæ. 14 dage efter styrtet skulle jeg på roadtrip til Italien med min kæreste Søren, en ferie som vi havde opgivet pga. krykkerne og mine mange smerter. MEN afsted kom vi og vi havde 8 fantastiske dage på en campingplads i Italien, nær Venedig med en dagtemp. på omkring 30 grader og hvide endeløse sandstrande. 

Efter sommerferien skulle Søren starte på sit nye job hos Volvo Danmark, som salgschef for Customer service. Et job som han i mange år har haft som et karrieremæssigt mål. I den forbindelse ledte vi med lys og lygte efter en lejlighed i København og efter en meget intens søgen, fandt vi tilfældigvis en lækker luksuslejlighed i Ørestaden, nærmere bestemt C.F.Møllers Allé ;) Her er vi faldet rigtig godt til og kan ikke forestille os bedre rammer til vores nye Københavner liv. 

Det blev også året hvor jeg kunne føje endnu et job på cv´et. I september startede jeg nemlig på Instituttet for Fremtidsforskning som forskningsassistent og kommunikativ medarbejder, på baggrund af min tid i praktik. Dette har allerede været et utrolig spændende forløb - og jeg ser frem til benhårdt arbejde i 2014. Oktober måned var for alvor en "fødselsdags-måned". Med over 10 fødselsdage i min nærmeste familie og omgangskreds, var det også en måned hvor jeg rundede et (halv) skarpt hjørne, jeg fyldte nemlig 25 år. I den anledning holdte jeg hele 4 fødselsdage -  fødselsdage, som jeg sent vil glemme ;) Tak for jeres selskab, jeres hilsner samt et stort tak for alle de fine fine gaver.

Året sluttede fantastisk af, med at jeg den. 5 december kl.9.30 fik min PBA i Business & Design fra TEKO i Herning.
Jeg havde udarbejdet min PBA opgave i samarbejde med Instituttet og opgaven omhandlede en mulig implementering af et kommunalt fremtidsnetværk i Danmark. Opgaven og den mundtlige eksamen var begge til 12 (+) så jeg kan kun være stolt og meget meget lettet. Mine 3,5 år på Skandinaviens største business og designskole, TEKO i Herning var dermed slut og jeg sluttede det hele af med en helt igennem fantastisk dimission, som fandt sted i den smukke Prismesal på Carl-Henning og Katrine Arnfeldt museet i Herning, i selskab med gospel sang og mine forældre samt mormor og farmor. Dagen forløb helt perfekt og jeg fik sagt "farvel" til den by, der har været mit hjem i over 3 år. 

Juledagene tilbragte jeg sammen med min kæreste hjemme på Fyn, i selskab med min familie og svigerfamilie. Julen, nærmere bestemt den. 26 december, blev dagen hvor jeg kunne fejre 6 års dag med min dejlige kæreste. 
Årets sidste dag tilbragte jeg i skønt selskab, inde i fortryllende Tivoli - omringet af Tivolisøen, fyrværkeri, julelys -  alt sammen imens vi nød en 5-retters gourmetmiddag. Det var en utrolig stor oplevelse og jeg er stadig helt mundlam. 

Det nye år....
2014 bliver et år med en masse ... - nye og store udfordringer... dette gælder både mht. mit nye job på Instituttet for Fremtidsforskning, falde til i min nye hjemby København og en eventuel studiestart på et kandidatstudie efter sommerferien. Året bliver året, hvor "verdenen ligger åben for mine fødder" og hvor jeg bare må give slip og se hvad det nye år bringer...

Det bliver i hvert fald et år fyldt med forandringer og jeg er mere end klar...  

Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man som jeg, efterhånden er blevet voksen. Som barn var der er såå langt til juleaften, der var et helt år til ens fødselsdag og der var evigt langt til sommerferien.  Nu synes jeg bare at tiden flyver hurtigere og hurtigere afsted; det har næsten lige været sommer, så bliver det nytår igen og igen og igen.... Dog, uanset hvilken alder man har, vil et nyt år altid være mulighedernes år,.....

Lad os gå ind i det nye år med bevidstheden om, at vi alle kan være hinandens nærmeste. 
Gud bevare jer alle;
GUD BEVARE DANMARK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar