mandag den 14. maj 2012

KUBUS - gave til mine forældre

 Igår flyttede min kæreste og jeg ind i en lækker lejlighed, i Odense midtby. Jeg har stadig vores fælles lejlighed i Herning, da jeg her efter sommerferien, skal læse videre som PBA. i Branding og Marketing Management, på TEKO Design og Business School. Denne overbygning varer 1,5 år og i den periode vil jeg både have bopæl i Herning og Odense. 


Vi har i en periode, været nødsaget til at bo på gæsteværelset hos mine forældre, da jeg har haft en del vagter i de forskellige tøjbutikker (i Odense) - nu hvor jeg er igang med at skrive min afsluttende 4.semester opgave. Derudover skyldtes det også, at min kæreste pt. er i praktik, ved Autohuset Vestergaard i Odense som Biløkonom


Derfor skulle mine forældre have denne Kubus lysestage, som tak for deres hjælp mht. bil, kost og logi. :) 
Den faldt i god jord hos dem begge...


Paustian Kubus 4 lys, sort
Kubus lysestagen er tegnet af arkitekt Mogens Lassen i 1962.       Kubus lysestagen er fremstillet i støbejern. Mål: 14 x 14 cm.

Stagen fås i sort- og hvidlakeret eller i en håndpoleret forniklet udgave. Den produceres i overfladebehandlet stål.

Stagerne i den lakerede udgave fås i tre størrelser: 
Kubus 1 (1 lys) pris 425 kr.
Kubus 2 (2 lys) pris 670 kr. 
Kubus 4 (4lys)  pris 890 kr. 
Kubus 8 (8 lys) pris 1.595 kr. 
(prisen på den forniklet udgave, er lidt højere) 










Hvem er designeren bag Kubus lysestagerne?

Mogens Lassen
Arkitekt Mogens Lassen (1901 - 1987) var blandt pionererne i den danske funktionalisme og introducerede allerede i 1930'erne den hvide stil, der gik som en løbeild gennem Europa. Mogens Lassens huse blev hovedværker i dansk arkitektur, og selvom inspirationen tydeligvis stammer fra Le Corbusier, viser de personlighed, udstråling og nærvær, som karakteriserer stor arkitektur. Mogens Lassens kubusstage fra 1960 blev skabt med nærmest matematisk præcision, som en skarp, terningformet ramme med påsatte holdere til lysene. Frem til 80'erne var det kun Mogens Lassens egen familie og venner, der kendte Kubusstagen, men i dag består de kvadratiske lysestager i kraft af Mogens Lassens barnebarn Søren Lassen, der i samarbejde med Paustian har løftet sin farfars arv og står for produktionen.
Jeg har købt en Kubus lysestage - helt magen til. Den pynter allerede i vores nye lejlighed ;) 

GOD MANDAG DERUDE ;) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar