Så blev det endelig weekend, hvilket virkelig er tiltrængt efter en arbejdsuge på over 42 lange og arbejdssomme timer på Instituttet - og en uge hvor Søren ikke har været hjemme på Djævleøen. Derfor skal dagen i dag bruges på at få nullermændene ryddet af vejen, komme til bunds i vasketøjskurven, og få kærestehygget lidt med en biftur i aften. Vi sov længe og fik lækker morgenmad til lyden af (de få) pipper´, der ligesom os, fornemmede at der var lidt forår i luften... :)
Jeg har valgt at vise jer billeder af vores skønne gule "hjørne" i lejligheden, som i dag blev ramt af skønne varme solstråler - for første gang MEGET længe! Som det nok fremgår meget tydeligt, så er Søren og jeg til sort/hvid stilen blandet med "nature looket" og få klare farver. Og en af de farver som vi har valgt der skal pryde hjemmet, er altså GUL. Dog er den gule farve afgrænset til dette område i hjemmet. Stolen, som er fra mærket HAY, fik jeg af mine søde forældre til min 25 års fødselsdag sidste år, puden med den gule knap er også fra HAY, billedet med de to fine elefanter er fra IKEA og den lille gulevase er fra Kähler!
SKØNT MED WEEKEND (og lidt sol) !
(god weekend derude...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar