Hej Bloggen :)
Vi kom hjem til Danmark igår eftermiddag, efter en lang men fin køretur, på næsten 2000 km. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte... jeg har aldrig holdt så mange dages "fri" fra bloggen, hvilket har skyldtes den ekstremt ringe netdækning, og som selvfølgelig er meget beklageligt. Nåh, men nu er der en masse der skal catches up ;)
Ferien i store træk....
Søren og jeg kørte afsted fredag d. 27 juli kl. 00 - og vi ankom til Frankrig sent lørdag aften, efter en køretur på over 21 timer og uden stop i form af overnatning. Vi overnattede den første aften i byen Vence, ved min søde familie (moster, onkel, kusine og fætter) som havde lejet et skønt hus i bjergene, hvor vi blev taget rigtig god i mod og fik en skøn seng at sove i (hvilket var meget tiltrængt, efter så mange timers kørsel)
Næste dag tog vi videre på "Hotel Sunset Resort & Spa". Her opholdte vi os, i 4 dage, hvilket var helt fantastisk. Området var lækkert og vejret helt perfekt! Det eneste minus var vores 3 dag som bestod af 8 timers helvede, pga. en ekstrem punktering, som krævede 2 nye dæk og en hel ødelagt dag - meen så har man også prøvet det ;) NB: Billederne fra de første 4-5 dage, kan ses på mit tidligere blogindlæg " BONJOUR ".
Onsdag d. 2 hentede vi vores søde vennepar Brian og Nicoline, i Nice lufhavn. Herfra gik turen mod St. Tropez, hvor vi havde lejet et luksus Mobil Home (14.000 kr. for 9 dage) på en lækker campingplads, lige ned til vandet. Dagene er fløjet afsted og nu er 16 dages -helt igennem fantastisk- ferie i Syd Frankrig, netop slut og hverdagen lurer lige rundt om hjørnet.
I weekenden skal jeg nå en masse ting.... på søndag flytter tilbage til min lejlighed i Herning, da jeg på mandag starter 1,5 års skolegang på TEKO. Her starter jeg på min nye uddannelse " PBA i Business og Design". Dette ser jeg meget frem til!! :D (selvom jeg ved, at jeg går en hård tid i møde)....
MEN men men, kære læsere....inden da, så har jeg en masse fine billeder fra ferien, som jeg ønsker at dele med jer derude ;)
Hen over de kommende dage, vil jeg vise jer billeder fra
følgende steder:
Billeder fra vores eftermiddagsbesøg i - ST. TROPEZ
Stemningsbilleder fra vores hyggelig campingplads- Les Prairies de la mer
Vores besøg i det sp(æk)etakulære - MARINE LAND
Billeder fra vores hyggelige tur i den gamle by - Vence
Se også de mange hyggelige og flotte billeder fra vores sejltur ved den berømte sø/kløft - Verdon
Eller billeder fra vores sidste aften, som vi brugte i- Port Grimaud - også kaldt lille Venedig.
Kort sagt, kommer bloggen til at være præget af mange fine feriebilleder, de kommende dage.... - og nu kommer der til at være en MASSE AKTIVITET igen, her på bloggen!! ;)
Jeg håber, at I har lyst til at se med ;) ?
MANGE FERIE KRAM HERFRA <3
Vi glæder os... ;)
SvarSlet